Sejladsen har formet den måde, jeg tænker på i dag.

Som elitesejler lærte jeg betydningen af at måle, analysere og justere for hele tiden at blive bedre. Jeg arbejdede systematisk med mit mindset, min krop og mit udstyr for at kunne præstere mit bedste.

Jeg har oplevet et OL, hvor alt lykkedes, og et OL, hvor alt gik galt.

Ved OL i Sydney i 2000 var jeg nummer 1 på verdensranglisten og havde vundet VM samme år. Alligevel lykkedes det ikke at vinde OL igen. Det blev et vendepunkt for mig.

Som gymnasielærer stod jeg senere med en helt anden udfordring. Hvordan kunne jeg inspirere elever, der hadede faget idræt? Hvordan kunne jeg få dem til at finde motivationen og få lyst til at udvikle sig?

Det blev begyndelsen på min interesse for, hvad der egentlig får mennesker til at handle og skabe resultater. Hvorfor lykkes vi nogle gange og andre gange ikke?

Mine erfaringer fra elitesporten og undervisningen har ført til, at jeg har udviklet mine egne modeller for motivation og arbejdsglæde. Modeller, der gør det lettere at forstå, hvad der påvirker vores resultater, og hvordan vi selv kan arbejde med det.